onsdag 18. juni 2008

I fella

jeg burde visst det da vi dro for å treffe dem, jeg hadde ikke en sjanse

for der var han jo, dette vesle krypet, en liten varm, myk kropp på 7 uker, som logret henrykt med en liten halestump, hadde de søteste små babygrynt, snublet i labbene sine, slikket nesene våre med våt lyserød tunge og var hjemløs

man må jo være lagd av jern eller stein eller is eller noe sånt for å greie å stå imot, ikke sant?

4 kommentarer:

Anonym sa...

takk for besøk, trass i dam på teppet

Ragnhild Gjerstad sa...

huff ja, jeg skjemmes...

Pia Appelquist sa...

Hej kaere Mille
Söd lille hund - skal den bo med dere? Jente eller gut?

Havde en dröm en gang om at jeg faldt for en slik liten tass, men saa blev den stor en dag og spiste mig ud af huset, og...resten faar du en anden gang.Noget med instinkter....

Men det maa vaere en herlig tid med en sort baby i favnen...

Ragnhild Gjerstad sa...

Interessant drøm, gleder meg til å høre resten.

Det er en gutt og han skal bo her. Og han kommer til å bli uhyggelig stor og sterk og skummel og spise lille meg ut av huset - hvis jeg ikke får mannet meg opp i en fart - ca 1/2 år vil jeg tro. Men akkurat nå er han en helt vidunderlig søt og deilig liten sort baby.